TOTAL PROTEST – SKIFER KLEMENTS MORGENSANG

 

Skifergas Nej Tak – protestsang  (mel: Skipper Klements morgensang)

 

I Jylland mellem tvende have

undergrunden gemmer på en gave

Jorden skal hulles som en si

Hvis det bare skifergas kan gi’

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Gas-eventyr – fata morgana

Kortsigtet løsning, ingen har gavn af

Slut er vores tålmodighed

Lad nu vores vand og jord i fred

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Franske Total og Nordsøfonden

Kender ikke vendelboer ånden

Vi bor nord for lands lov og ret

Al den snak om gas har gjort os træt

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Tro ej vi kan købes for penge

Vores grundvand skal nemlig vare længe

Vis respekt for vort livsgrundlag

Se at lukke denne boresag

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Vi tror ikke, vi er de sidste

Som et liv i Vendsyssel skal friste

Miljøsvineri går ej an

Vores børn skal også drikke vand

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Rigdom si’r I, er for de rige

Men vi har noget andet at sige

Giften bli’r sidste nådestød

Husk nu på det kan bli’ vores død

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Uden vand vi lever ikke længe

Vi kan ikke æde gas og penge

Flytter vi væk fra Nordjylland

Er der plads til os i Nordsjælland?

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

Her synger vi en kold vinter aften…  Det lyder ikke så godt :-)

Vi sigter efter at lyde mere som det her næste gang, men måske vi skal have noget hjælp. Bedøm selv :-)