Kategoriarkiv: PROTESTSANGE

Protestsange, nogen er specifikt om skifergas og andre er mere generelle :-)

Markeringsdag

Total Protest Camp har torsdag den 6. november 2014 eksisteret i 100 dage. Dette vil vi gerne markere med ekstra kaffe og kage i forbindelse med sangen kl. 16.30.

 

Vi håber, at du/I har lyst til at være med til at markere denne dag sammen med os.

PROTEST-LEJR MOD SKIFERGAS ER I GANG!

Det franske energiselskab Total er i gang med at forberede prøveboringen i Dybvad i Vendsyssel. Lokale har derfor startet en protestlejr på naboens grund.

Formålet med lejren er at overvåge Totals aktiviteter og få stoppet prøveboringen. Lejren er organiseret demokratisk således, at der bliver afholdt fælles møder hver dag, hvor alle beslutninger bliver taget. Der vil være aktiviteter og happenings hver dag.

Der er sørget for det praktiske, toiletter, mad og vand – man skal bare dukke op med et telt under armen og god kampgejst!

Praktisk

Program

Eksempler på programmet (flere ting flere hele tiden planlagt, så hold dig opdateret her på hjemmesiden eller på facebook)

Hver dag: Fællesmøde, mobilisering lokalt, snak med naboerne, forberede happenings og aktioner, lave materialer, male bannere m.m.

Hver dag:  Fællessang imod udvindning af skifergas kl 16.30. 

Hver søndag :  Der desværre ikke pt. planlagt flere filmvisninger. Der arbejdes på sagen.

Hvor

Lejren foregår på nabogrunden til prøveboringen, Skævevej 100, 9352 Dybvad/ Brønden, tæt ved borepladsen på Ovnstrupvej 6.

Til dig der er med offentlig transport: Fra Aalborg kører bus 73 til Dybvad, derfra 3-4 km til lejren, det tager ca. en time at gå. Ellers ring til Dybvad taxa på 98 86 42 14  -eller evt. Til camptelefonen  2036 4805

TOTAL PROTEST – SKIFER KLEMENTS MORGENSANG

 

Skifergas Nej Tak – protestsang  (mel: Skipper Klements morgensang)

 

I Jylland mellem tvende have

undergrunden gemmer på en gave

Jorden skal hulles som en si

Hvis det bare skifergas kan gi’

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Gas-eventyr – fata morgana

Kortsigtet løsning, ingen har gavn af

Slut er vores tålmodighed

Lad nu vores vand og jord i fred

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Franske Total og Nordsøfonden

Kender ikke vendelboer ånden

Vi bor nord for lands lov og ret

Al den snak om gas har gjort os træt

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Tro ej vi kan købes for penge

Vores grundvand skal nemlig vare længe

Vis respekt for vort livsgrundlag

Se at lukke denne boresag

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Vi tror ikke, vi er de sidste

Som et liv i Vendsyssel skal friste

Miljøsvineri går ej an

Vores børn skal også drikke vand

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Rigdom si’r I, er for de rige

Men vi har noget andet at sige

Giften bli’r sidste nådestød

Husk nu på det kan bli’ vores død

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

 

Uden vand vi lever ikke længe

Vi kan ikke æde gas og penge

Flytter vi væk fra Nordjylland

Er der plads til os i Nordsjælland?

Vendelboer, danske venner: Rejs jer til kamp for den jord, vi kender

Her synger vi en kold vinter aften…  Det lyder ikke så godt :-)

Vi sigter efter at lyde mere som det her næste gang, men måske vi skal have noget hjælp. Bedøm selv :-)